I sidste weekend kunne man læse på medie-søjlen fra DR Nyheder, at Rigshospitalet ruster sig til fejlbehæftede it-systemer. Et system der allerede er implementeret på Herlev og Gentofte hospital og som dermed var de steder der skulle fange de fejl som systemet havde.
En del af tanken ved denne nye Sundhedsplatform er, at uanset hvor du bliver indlagt i Hovedstadsområdet, så skal personalet kunne finde data om patienten – hvilket jo egentligt vel er fint - måske det ville have været endnu bedre, hvis det så også kunne bruges udenfor Hovedstadsområdet, hvilket ikke er hensigten, ej heller længere fremme. Artiklen er i øvrigt meget skræmmende, da den betvivler om systemet er klar til at blive implementeret på Rigshospitalet og ej heller går i dybden med, hvorfor der skulle være forskel på menneskerne i Herlev eller Gentofte, kontra i København!
Generelt kan man jo sige at videndeling er alfa omega i dag. Vi har mulighederne teknisk og vi har også behovet for de patienter som er vores kære, hvorfor respekten om at minimere eller helt fjerne fejl på grund af manglende viden - som faktisk teknisk er muligt idag – helt naturligt burde være udslettet i dag, hvilket desværre ikke er tilfældet.
Det næste er hele implementeringsfasen – datadisciplinen bliver ikke bedre end holdningen hos dem der skal være styrende og ifbm. integrationen af Sundhedsplatformen, så har man valgt at medarbejderne på hospitalerne skal bruge deres fritid på at lære systemet. Hvilket jo så allerede der, kan give problemer med succes-raten efter min opfattelse. Man har dog 80 amerikanere som hjælpere, som er systemudviklerne bag systemet.
Nuvel – meget af det som de mener at have opfundet er faktisk de termer som vi allerede bruger i Careweb. Vores løsning baserer sig på vidensdeling, kommunikation og opsamling af viden – et praktisk redskab til de pårørende eller til den handicappede og/eller organisationer. Man kan sige at jo flere der bruger platformen, nu mere nytte får man ud af det, men dybest set er det ligeså tryghedsskabende at vide hvor man går ind for at indhente viden eller bibringe den.
Vi ser vores løsning som alternativet til alle de systemet som staten og kommunerne har, da det som regel kun er patienten selv der har adgang til disse og hvad nytter det, hvis patienten for eksempel er dement.
Flere har spurgt mig, om vi sælger til staten og kommunerne, hvilket vi har fravalgt. Dette på grund af, at vi ikke ønsker at levere en løsning der kun bliver implementeret for at skabe effektivisering og dermed kunne skabe grundlaget for at fjerne varme hænder, hvilket vi ikke ønsker at bidrage til.
Vi håber selvfølgelig at Sundhedsplatformen bliver en succes, da hver en vigtig viden der kan redde liv er kærkommen, men vi håber også at respekten for menneskelig pleje ikke svækkes eller laves for smart, så der stadigvæk er plads til den humanistiske tilgang til patienten, fx personlige samtaler samt tilknytning af samme personale til patienten igennem forløbet.
Skrevet af Jacob A.G. Stryhn